Hjem

Dansk BiblioteksCenter, DBC Digital, kom med en vurdering af min bog ”Mod til at turde – fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet” (2025) i uge 44. De skriver i korthed, at bogen, som de sammenligner med Troels Kløvedals rejseberetninger, er velskrevet, spændende, lærerig og henvender sig til et bredt publikum. Lektørudgivelsen frigives 26-01-26.

Mod til at turde

Fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet


Kirstine og Kaare løb stærkt i livet, da de i en ganske moden alder traf deres livs beslutning og bremsede op midt i det hele. De ville realisere Kaares barndomsdrøm om at gå i land på stillehavsøen Pitcairn, hvor mytteristerne fra skibet Bounty gik i skjul for den engelske flåde i 1789.


De købte en båd og gav slip på alt: deres tre voksne sønner, arbejde, hus, møbler og bil, og stævnede alene ud fra Skudehavnen den 17. juli 2022 efter halvandet års forberedelse.


To år var afsat til rejsen. De blev mødt med stor nysgerrighed af dem derhjemme. Ville de lykkes? Hvad ville de opleve og lære? Ville rejsen blive akkurat så farefuld, som det lød? Hård sø. Pirateri. Påsejling af containere og sovende hvaler. Hvordan turde de overhovedet give slip på det hele? Og hvad med ægteskabet?


Det ved vi i dag. I Mod til at turde stiller Kirstine Dahl skarpt på:

  • cementeringen af modet til at turde springe af hamsterhjulet og sejle ud i Stillehavet
  • transformationen fra landkrabbe til søulk
  • passagerne over Stillehavet i både stille og oprørt hav
  • oplevelserne på Stillehavsøerne i lyset af deres kulturhistorie
  • rejsen tilbage til livet i Danmark.


Bogen er skrevet til sejlere, rejselystne og kulturinteresserede med henblik på at dele viden, inspirere og fornøje.


Alt kan lade sig gøre, når man tør.



Forfatter: Kirstine Dahl

Sidetal: 420

Billeder: Farver

Format: 237x167x41 mm

ISBN: 978-87-975924-0-3

Udgave: 1

Udgivelsesdato: 01.08.2025

Levering: Med DAO


Læseprøve: Bogens prolog

BOGHANDLEN

Bogen omtalt i on-line handlen:


"Kirstine Dahls bog "Mod til at turde" er MEGET inspirerende på flere måder: - Livets store beslutninger - Mod og vilje - Forandringer og transformation. Som sejler kan jeg desuden bekræfte, at der deles ægte sejleroplevelser, som mange drømmer om og få opnår. Kort sagt, en klar anbefaling." - af Sandeep Sander, 2025-10-21 på Saxo.com, Bog-ide.dk.


"Tag med på jordomsejling fra sofahjørnet. Med Kirstine Dahls bog "Mod til at turde - Fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet" får du en skøn blanding af turguide, dagbog, sejlteknik, gode råd, og masser af rejseoplevelser. Natur og sejlads bliver krydret med historisk og kulturel indsigt i steder, der ligger langt fra det daglige hamsterhjul. Det tilhørende fotogalleri gør rejseberetningen endnu mere levende." - af Hanne Smith Pedersen, 2025-08-23 på Saxo.com, Bog-ide.dk.


"Man åbner bogen spændt, man læser, man kigger op og så er der gået et par timer eller 100 sider, hvor verden ikke har eksisteret… Så skøn en fortælling fra den første tanke opstår til et fuldt udlevet eventyr! Den er personlig og deler glæden over at lykkes - flettet sammen med de mange tanker undervejs og historierne om alt det de måtte slås med på sådan en sejlads… Og så er der selvfølgelig også masser af fortællinger om sjove og spændende oplevelser. Dejlig læsning om en drøm, der leves ud!" - af Niels Jørgen H., 2025-08-15 på Saxo.com, Bog-ide.dk, WilliamDam.dk


"Mod til at turde tager dig med på en storslået rejse – både fysisk og menneskeligt. Den fortæller den inspirerende historie om to mennesker, der forfulgte deres drøm og sejlede ud i verden i to år. Gennem deres oplevelser får man ikke blot indsigt i sejladsens glæder og udfordringer, men også livslektioner leveret med humor, ærlighed og refleksion. Det er en velskrevet og medrivende bog, der giver lyst til selv at tage første skridt ud i det ukendte." - af Ina C, 2025-08-06 på Saxo.com, Bog-ide.dk

UDTALELSER

Andre siger om bogen:


"Bogen kan kraftigt anbefales, både som inspiration og underholdning for enhver med bare en smule eventyrlyst i blodet. - Alt kan lade sig gøre, når man tør!" Kim Bork Mathiesen, FTLF


"Tillykke! Fantastisk at sidde med bogen i hånden. Virkelig velskrevet, informativ og spændende - og svær at lægge fra sig igen. Perfekt ferielæsning" Hanne S. Pedersen


"Hvor er det en fornøjelse at læse dine beretninger" Sidsel From


"Bogen er spændende, let læst, let forståelig, oplysende, velskrevet med mange gode billeder" Hans Dahl

Gør som andre

Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (København),

SejlCenter Nivå, Blixen Klubben, Ishøj Sejlklub, Ældre Sagen (Nyborg), Fjordglimt Café & Kulturhus (Jyllinge), Foreningen til Langturssejladsens Fremme (Sydjylland m.fl.), SuperBrugsen (Havdrup), Vejles Interesserede Piger, Præstevang Kirke (Hillerød), bibliotekerne i Solrød og Gilleleje, plejehjemmet Chr. Have (Solrød), Tursejlads & Sejlsport (FB) og Hemingway Club

BOOK ET FOREDRAG BASERET PÅ BOGEN:

Mod til at turde

Fra hamsterhjul

til øhop i Stillehavet


"Tusind tak Kirstine for et virkeligt spændende og underholdende foredrag"

Mogens Hansen

Brøndby Strand Sejlklub

Pressebilleder: høj opløsning

PRESSEMEDDELELSE

Gråt guld satte modigt arbejdslivet
på pause


I den nye bog 'Mod til at turde – fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet' beretter Kirstine Dahl om, hvordan hun og hendes mand i en alder af henholdsvis 55 år og 60 år valgte at sætte arbejdslivet på pause midt i det hele - stik imod al sund fornuft. 2 mand sejlede de ud i 2 år over Jordens 2 største oceaner. Med deres historie skriver de sig ind i den aktuelle samfundsdebat om danskernes arbejdsliv. Skal danskerne arbejde livslangt? Eller kan der blive plads til en pause midt i det hele? Hvad og hvem gavner det? Bogen er en opfordring til pause-parate danskere i alle aldre om at prioritere pauser i livet.


En barndomsdrøm om at sejle ud i Stillehavet trængte sig på hos Kaare i vinteren 2020 hjulpet godt på vej af corona, kedsomhed og YouTube. Ideen om at få gjort noget ved drømmen begyndte at tage form, men tvivlen nagede. Var det klogt deres alder taget i betragtning?


Utallige overvejelser fulgte. Turde de melde sig ud af arbejdsmarkedet for en stund? Havde de råd? Var det familiemæssigt et godt tidspunkt at sejle ud? Turde de give slip på alt? Og hvordan ville det overhovedet gå dem? Kaare kunne, som den eneste, sejle. Var det forsvarligt?


Deres overvejelser, som stod på i måneder, afspejler en aktuel samfundsdebat om danskernes arbejdsliv. Skal danskerne affinde sig med, at de skal arbejde livslangt? Eller kan der blive plads til en pause midt i det hele?

Om Dahls Forlag


Dahls Forlag er oprettet i 2025 af Kirstine Dahl, foredragsholder, forfatter, sejler og cand.mag.pæd.


Formålet med forlaget er at give liv til og skabe grundlag for at handle bogen ”Mod til at turde – fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet” gennem såvel eget forlag som boghandlen i al almindelighed. 


Forlagets bog er registreret i bogportalen.dk og distribueres via Danske Boghandleres Kommisionsanstalt (DBK). Det garanterer hurtig og sikker levering af bogen, når den bestilles hjem af boghandleren eller indkøbes via webshops.


Foruden forlagsvirksomheden beskæftiger Dahls Forlag sig med foredrags- og kursusvirksomhed.


Kirstine Dahl har arbejdet med udvikling af undervisning som konsulent, kursusleder og underviser på Københavns Universitet i mange år. Læring, det levede liv og kultur er emner, der optager hende.